Xiaomi Smart home overrasker

Læsetid: ca 7 min - Skrevet af Sean Nielsen | 19 January, 2018

For et par år siden havde jeg nok ikke forestillet mig, at Xiaomi ville få del i mit smart home, i dag ville jeg ikke undvære dem

For et par år siden havde jeg nok ikke forestillet mig, at Xiaomi ville få del i mit smart home, i dag ville jeg ikke undvære dem

Forord

Xiaomi Smart home er en kæmpe serie af diverse smart enheder, de har bla.a. Kontakter, PIR sensorer, Vindues sensorer, Temperatur/Fugtighedsmåler, robot støvsugere, kamera osv.
Faktisk har de så meget at det kan være en jungle at finde rundt i, da de med nogle af deres enheder også har flere generationer, men som ved første øjekast ligner hinanden.
Jeg har købt mine enheder på de typiske “kina” sider, som dealextreme, banggood osv.
her skal man selvfølgelig være opmærksom på at overstiger prisen 80 kroner, kan man risikere at blive pålagt adm. gebyr og moms fra postnord.
I denne anmeldelse fokuserer jeg på deres kontakter, PIR (uden LUX og beslag), temperaturføler og vindues sensorer.
Den del jeg tester her, er trådløse sensorer og bruger Zigbee til kommunikation.

Førstehåndsindtryk

Jeg husker da jeg modtog mine Fibaro PIR sensorer, og tænkte, de var godt nok små (ca. samme størrelse som en bordtennisbold), det var super fedt, og de bliver blot tapet fast i loftet, og er yderst diskrette.
Xiaomi har nogenlunde samme størrelse (faktisk er de en smule mindre), plastik kvaliteten føles solid, og trods prisen på ca 80 kroner for en PIR, eller vindues sensor, så føles det som om at du får meget mere for pengene.

Xiaomi pir og Fibaro Pir

Xiaomi PIR til Venstre, Fibaro til Højre

Enhederne sættes som udgangspunkt fast med dobbeltsidet tape (Følger med), der følger ikke noget beslag med til PIR, som der gør til Fibaro og Aeotec, men skal købes separat (Man kan godt tape den fast uden beslag, men så bliver den plan med væg/loft og kan ikke justeres efterfølgende)
Det kan være en lille smule besværligt at komme ind til batteri og “link” knappen på nogle af enhederne når først de er tapet fast.
De enheder jeg har købt bruger 1 stk. cellebatteri, så jeg var meget spændt på hvad jeg kunne forvente af batteri levetid.

Man skal også bruge en gateway, denne skal forsynes af fast strøm og forbindes til dit trådløse netværk, og da Xiaomi Smart Home er købt i Kina, så er det altså et Kinesisk/Amerikansk strømstik, så her skal man bruge en adapter (Den virker dog fint ved 230V)

Installation

Xiaomi Smart Home sensorene er importeret fra Kina, og første gang jeg satte strøm på Gateway’en, begyndte den at snakke kinesisk.
Det gjorde det heller ikke bedre at jeg ved installation brugte en Beta Version af Android 8, og deres app ikke virkede hertil, så jeg prøvede istedet at se om jeg kunne klarer paringen af enhederne uden brug af app.
Efter lidt længere tids besvær med Google Translate, og et hav af forgæves forsøg på at komme i mål måtte jeg opgive denne proces, men heldigvis havde jeg en iPad liggende og her gik processen en del bedre.

Xiaomi Vindues sensor

Deres vindues sensorer er små og diskrette

Smart Home, men ikke Smart App.

Jeg er ikke imponeret over deres app, men jeg tror at en del af mine problemer er at jeg ikke snakker kinesisk.

Xiaomi smart app

Opsætning kan til tider være en udfordring

Når man opretter sin bruger kan man vælge hvilken cloud server man vil forbinde til, og da jeg satte mit op skulle man altså vælge rigtigt, for ikke alle enheder kunne pares hvis man f.eks havde valgt USA.
Valgte man “Mainline China” så appen helt anderledes ud, og man fik mange flere muligheder.
I dag kan man også vælge Europa, men har ikke prøvet, da man så skal flytte sine enheder over på den nye server, og da cloud delen kun bruges til opsætning af app, er jeg ligeglad.
Man skal også via app’en have fat i en API kode, man skal bruge i Home Assistant (Og de andre platforme som understøtter Xiaomi) denne ligger i en skjult menu, hvor man skal ind i “About” og trykke en masse gange i det tomme felt, hvor at menuen pludselig popper frem.

Xiaomi app debug

Man kan opsætte en del automatik via deres egen app, og deres app har en del funktioner, jeg springer dog dette over, og fokusere på at kunne bruge deres sensorer via 3 parts programmer, i dette tilfælde Home Assistant.

Du får hvad du betaler for

Fælles for alle enhederne, så reagere de rigtig hurtigt, dvs. fra en sensor ser noget, til Home Assistant har fået besked, går der under 0.5 sekund, de er faktisk lynhurtige, dette er en stor fordel for specielt PIR sensorer der skal tænde lys.
Jeg har heller ikke oplevet nogle udfald, hvor at det trådløse signal aldrig er kommet frem (Noget jeg har oplevede med nogle af mine ZWave enheder)

Jeg savner dog muligheden for nogle indstillinger.
Der er f.eks ikke mulighed for at justere følsomheden på PIR sensoren, eller kunne slå dobbelt klik og langt tryk fra på deres knap.
Min oplevelse af den optiske rækkevide på PIR sensoren er også at den ikke dækker ligeså langt og bredt som min Fibaro gør, men i det daglige er det ikke noget jeg har oplevet som noget problem.

Du får hvad du betaler for, forstået på den måde at køber du en PIR sensor, så måler den bevægelse, og intet andet. (Der findes en generation 2 af deres PIR, som har indbygget LUX måler, som jeg forventer at kunne teste indenfor nærmeste fremtid, siden her bliver opdateret når det er)
De fleste ZWave sensorer jeg har oplevet, er spækket med sensorer, mine Fibaro har f.eks temperatur sensor, Lux måler, accelerometer, Diode til at indikere bevægelse, varme eller rystelser.
Fibaro’s vindues sensor måler også vibrationer, og kan også måle temperatur, hvor at Xiaomi Smart home kun måler om kontakterne kan se hinanden.

grafana - Xiaomi

Grøn er min Xiaomi temperatur føler, Gul er Dark Sky over hvor jeg bor.

Deres temperaturføler (Som også måler fugtighed) er en fin lille temperaturføler.
Jeg har placeret een udenfor i skuret som bla.a. kan bruges til at give besked hvis der har været frost om natten, har også een i køleskabet, som kan give en advarsel hvis temperaturen er for høj.
Jeg har ikke målt på hvor præcist den måler, men den skulle måle rimelig præcist.

De har også forskellige knapper, den jeg har valgt understøtter enkelt tryk, dobbelt tryk eller hold inde.
Jeg bruger min til ringeklokke (Den er ikke beregnet til udendørs brug, men har indtil videre ikke oplevet problemer)

Xiaomi tryk knap

Jeg har selv sat klistermærket på, som indikere at det er vores ringeklokke

Batterilevetid

Et knapcelle batteri til at drive en PIR sensor!
Min første tanke var, øv.. det skal da skiftes 1 gang om måneden.
Da jeg modtog mine enheder, var det fælles for alle enheder at app’en melder at de har ca 50% batteri tilbage første gang de sættes til.
Nu 6 måneder senere, er der stadig ca 40% på mine PIR, og ca. 30% på mine vindues sensorer.
Jeg forventer at de holder ca 1 år, måske lidt mere, men er for tidligt at sige. (Læs mere omkring ZWave og Zigbee strømforbrug når jeg frigiver sidste del af “Smart Hjem”)
Indtil videre er jeg ganske tilfreds med batterilevetiden.

Integration

Jeg bruger Xiaomi Smart Home sammen med Home Assistant, og når først der er link, så køre det rigtig stabilt, og der er mere eller mindre ingen forsinkelse på sensorene, når de aktiveres (Jeg laver en separat artikel hvor jeg sammenligner forsinkelserne på hhv. Fibaro, Aeotec og Xiaomi, så følg anmeldelsen her, så får du besked)
Jeg har dog lidt problemer grundet mit nok lidt for komplekse netværk, jeg har flere netværk som bruges til forskellige formål, så mobiltelefoner er på sit eget netværk, Cloud produkter er på deres eget osv. (Artikel ang. hvorfor jeg har gjort som jeg har kommer senere) og er min Xiaomi ikke på samme netværk som Home Assistant, vil de ikke snakke sammen.

Konklusion

Xiaomi Smart home fungere stabilt, deres enheder virker som om de er bygget i en god kvalitet, og prisen er helt i bund.
Jeg kunne godt tænke mig schuko eller dansk stik, at Gateway snakkede engelsk, at deres app var lidt mindre rodet, og var engelsk hele vejen igennem.
Jeg kunne også godt tænke mig en officiel API, så man ikke føler at de kan opdatere deres gateway når som helst, og fjerne 3 parts integration.
Xiaomi Smart home har overrasket mig positivt, og en anbefaling herfra skal de have.

8 ud af 10
Xiaomi Smart Home

Det gode

  • Flot og robust design
  • Prisen
  • God Batteri levetid

Det dårlige

  • Kun kinesisk stik prop
  • App har enkelte menuer som kun er på kinesisk
  • App er ikke særlig brugervenlig
  • For få funktioners
comments powered by Disqus