Hvad er der i vente

Læsetid: ca 4 min - Skrevet af Sean Nielsen | 30 April, 2018

Vi arbejder på højtryk for at kommer med nyt indhold, men indtil det bliver udgivet kan du læse hvad vi arbejder på nu

Vi arbejder på højtryk for at kommer med nyt indhold, men indtil det bliver udgivet kan du læse hvad vi arbejder på nu

Vi har ikke glemt denne side, og nyt indhold er på vej, men inden da, så vil jeg lige fortælle lidt om hvad der sker.

Hjemmestyring.dk

Vores idé med hjemmestyring.dk var at dele nogle af vores projekter og erfaringer indenfor hjemmestyring, alarm og netværk, men i stedet for at oprette en almindelig blog, hvor at det kun er os der har “taletid”, så har vi i stedet brugt et forum, hvor alle kan bidrage eller komme med spørgsmål.
Planen har aldrig været at komme med daglige eller ugentlige indlæg eller anmeldelser, men i stedet bare skrive lidt i ny og næ og ellers lade jer brugere om at holde sitet kørende med spændende debatter og spørgsmål (Hvor vi naturligvis vil deltage)
Men vi har jo Facebook!
Jeg er medlem af nogle enkelte Facebook grupper, og mange af jer har nok også fundet frem til denne side via Facebook grupper, problemet med de her facebook grupper, er at diverse indlæg hurtigt forsvinder, og at de ikke er tilgængelige med en søgning på Google, og resultatet er at de samme spørgsmål ofte bliver stillet igen og igen, og de gode indlæg hurtigt forsvinder i mængden.
Derfor vil vi med hjemmestyring gerne give alle mulighed for at bidrage, hvis der mangler en kategori, eller der er nogle spørgsmål til siden, så skriv det under site-feedback.

Hvad sker der i øjeblikket?

Jeg har en del indlæg jeg gerne vil skrive om.

Hjemmenetværk ✔️

For mange er et hjemmenetværk blot en standard router med indbygget WiFi, og hvor deres eneste kriterie er at den trådløse dækning skal være så god som muligt, med en så høj hastighed som muligt,
Meget få tænker over sikkerheden på deres netværk, så i et fremtidigt blog indlæg vil jeg komme med lidt inputs til hvorfor jeg mener at sikkerheden bør have mere fokus, og hvordan jeg selv har løst det.

Anmeldelser

Jeg har et par enkelte produkter jeg gerne vil anmelde, f.eks Xiaomi smart sensorer og nogle Z Wave produkter.
@Rene har haft en Neeo universal fjernbetjening i nogle måneder nu, og planen er at han vil lave en anmeldelse af den

Spar strøm med dit smarte hjem

Jeg har en komponent jeg gerne vil lave til Home Assistant, som gerne skulle kunne hjælpe med en lidt lavere el regning.

Alarm / Kamera overvågning

Mit nuværende projekt er kamera overvågning og tyverialarm.
Mine kamera har indbyggede “algoritmer” til at beregne om der er bevægelse eller ej, men desværre kan de være nærmest umulige at finjustere, og har resulteret i en del fejlalarmer.
For at komme det til livs, har jeg “opgraderet” mit setup lidt, hvor at jeg bruger en Raspberry Pi og en USB dongle til, ikke bare at detektere bevægelse, men også hvad det er den ser (objekt genkendelse).
Så når naboens kat tager et smut forbi min have, så får jeg ikke en alarm, men jeg kan stadig vælge at reagere på det, ved at optage eller give besked om at mit kamera har set en kat.
Mere relevant er det naturligvis at detektere personer, og dette skal virke om dagen, om natten og selvom at ungerne har glemt at fjerne deres legetøj.
Her er en video fra det tidlige alpha stadie, hvor at man kan se en firkant blive tegnet om hvad der detekteres, og at objekt genkendelsen kan se at der er en person på billedet.
Det jeg optager her er “live” hvad mit kamera ser, og hvad min raspberry pi detektere.

Jeg har styr på det meste, og har ikke haft fejl alarmer siden, og er lige nu ved at arbejde på hvordan jeg kan distribuere dette og gøre det mere brugervenligt.

Mine arbejdsprocessor når jeg opbygger ny automatik

Jeg bruger som jeg før skriver Home Assistant til at styre mit hjem,
men hvordan gør jeg når jeg leger med protyper af idéer osv. og hvordan bringer jeg mine idéer til livs.

Dynamisk automatik

Jeg har længe gået med tanken om hvordan mit hjem bliver mere dynamisk forstået på den måde, at den automatik der fungere godt i dag, måske ikke nødvendigvis er den der fungere bedst i morgen

At sikre et stabilt automatisk hjem.

Da de fleste af os arbejder med produkter som ikke er bygget til industri, men til hjemmebrug, så er de heller ikke bygget op omkring redundans, så hvordan sikre man sig bedst muligt at det hele virker i hjemmet?

comments powered by Disqus